Den første del af denne periode var stadig præget af efterkrigstiden, der var en udbredt nationalfølelse, og der blev værnet om værdierne, bl.a. spejderlov og løfte, udenadslære, karakterdannelse efter datidens normer: ”en spejder er ren i ord og handling”. Efterkrigsårenes sparsommelighed og ”intet må gå til spildekultur” var stadig gængs. Alt dette blev der i 70 ´erne sat spørgsmålstegn ved, og spejderbevægelsen oplevede et opbrud, der konkret kom til udtryk ved, at klasseprøverne blev afløst af aktivitetsmærker, hvis man da brugte mærker – konkurrencer var yt og alle skulle være lige. Det var fællesskabet, der talte. Spejderlov og løfte blev taget op til revision, nyvurdering og omformulering. I disse år blandede man drenge og piger i korpsene og pædagogikken holdt sit indtog i spejderaktiviteterne. Spejderuniformen undgik heller ikke forandring. I første omgang blev skørtet klippet af til ultra lårkort og den stive spejderhat lagt i blød, så den lignede en bøllehat. I anden omgang blev der designet nye uniformer, som bedre passede til tiden og til modebilledet. Det blev i denne periode muligt i højere grad at komme ud i verden. Præsten og Spies var på deres højeste, så tiden var præget af meget stor rejselyst. Verden begyndte så småt at åbne sig mod øst, og der blev arbejdet med hjælp til opbygning af spejderarbejdet der.