Jungle-snigeøvelse
|
||||||||||||||||
Efter indledningsceremonien kunne lederen sige:
"I skal nu på en snigeøvelse.
Vi går en tur i skoven. Husk at gå pænt i række!
Nu er vi nået til skoven.
Shh, stå ganske stille og lyt!
Ikke larme! Dyrene må ikke høre os.
I skal altid snige imod vinden. Så kan dyrene ikke lugte jer.
Nu vil vi træne lidt.
Se, jeg lægger mig på alle fire og maver mig langsomt frem fra den busk dér til den busk dér.
Vær forsigtige! Ingen må høre eller se jer!
Ja, det er fint!
Nu sætter jeg mig med ryggen til jer derhenne ved dén busk. Jeg binder et tørklæde omkring armen med en ganske løs knude. Den skal I prøve på at få fat i, uden at jeg mærker det.
Stil op i en række, og så prøver I en efter en. Vær ganske stille!
Fint! Godt klaret!"
Nutildags er det en god idé at kunne snige sig frem, når man vil iagttage dyrene i naturen. Vi skal stadigvæk være ganske sagte og gå imod vindens retning.
Prøv at bevæge jer ganske stille i naturen og forsøg at snige jer frem.
Det er en god idé at tage et digital-kamera og en lille båndoptager med. Så kan I nemlig både fotografere dyr og planter og optage skovens lyde - fuglefløjt, vindens blæsen i træerne og meget mere.
Husk at fortælle hinanden de naturoplevelser, I har haft, når I kommer tilbage.
|
||||||||||||||||