Tilbered en Maoristeg og spis den i festligt lag!
Maoristeg / Kogegrube

Denne form for tilberedning af kød stammer helt fra jernalderen.

1)    Grav et hul, der er  ca. 50 cm på hver led og 35 cm dybt.
2)    Dæk grubens sider med store sten. Brug ALDRIG flintesten!
3)    Tænd et bål i gruben og læg nogle flere lidt mindre sten deri.
4)    Kødstykkerne gnides i salt og pakkes i blade. Rabarberblade eller rød hestehov er velegnede.
5)    Når stenene er godt varme, fjernes bålet og kødpakkerne lægges i hullet.
6)    Dæk kødpakkerne med de mindre sten.
7)    Dæk det hele med jord.
8)    For at mindske varmetabet kan man tænde et bål over gruben.
9)    Stegetiden afhænger af kødets størrelse og varierer fra 3 til 12 timer.