Vejviser
Efter indledningsceremonien kunne lederen sige:

"En spejder skal altid være parat til at vise vej, hvis der er nogn, der spørger ham eller hende om hjælp.
I skal være i stand til at kunne lave en skitse, så den, der spørger, let kan finde vej.
I dag vil vi hver øve os i at lave en skitse over vejen fra vores hjem til tropslokalet.
I får hver et stykke kvadreret papir. Blyant har I selv!
Værsågod!"

Nutildags skal en spejder også være i stand til at vise vej for andre, når der spørges om vej. Prøv at tegne en skitse over jeres hus´ /lejligheds værelser set fra oven.
Bagefter kan I prøve på at tegne en skitse over vejen fra jeres hus til jeres spejderhus. Jeres ledere vil ganske sikkert hjælpe jer.

En rigtig sjov vejviseropgave nutildags kunne f. eks. være, at to eller flere patruljer samarbejder omkring sms-beskeder til hinanden. Den ene patrulje tager afsted og beskriver via en eller flere sms-beskeder for den anden patrulje, hvordan deres omgivelser ser ud. Den anden patrulje, der er blevet tilage  i tropshuset, prøver på at finde den første patrulje via beskrivelserne.

God fornøjelse!