Dyremærkede spor i naturen

Efter indledningsceremonien kunne lederen sige:

"Tag på tur i naturen!
Når I går en tur i naturen, skal I holde øjnene åbne og i det hele taget have alle sanser på vagt.
I kan nemlig finde en hel masse ting, som dyrene har efterladt.
I dag vil vi se på de ting, som egern og skovmus og mange andre dyr og insekter efterlader.
Jeg har to kogler med, som I kan se på.
Den til venstre har et egern spist af. Den ser tjavset ud. Den til højre har en skovmus spist af. Den er helt finpudset.
Lad os gå ud i skoven for at finde  
noget dyremærket materiale. Det ligger næsten alle vegne.
Tag overtøj på! Vi mødes udenfor om fem minutter. Husk opstilling i jeres rækker!"

Nutildags tager spejderne også på tur i naturen og holder øjne og ører åbne. Det er en stor glæde at kunne bevæge sig i naturen på alle årstider og i al slags vejr. Der er en masse ting at finde.
Tag på tur i naturen med alle jeres sanser i gang! Husk en plastikpose til at putte de fundne ting i. Find ud af, hvad de er.
Husk at medbringe et digitalt kamera og en båndoptager, så I både  kan fastholde billeder og lyd af de ting, I ser og hører. Bagefter kan I delagtiggøre jeres familie og venner i jeres oplevelser på gruppens hjemmeside.