B.P.´s tanker blev i denne periode slugt råt. Tiden var præget af fattigdom, nøjsomhed og selvforsyning og ikke mindst krigen. Religionen spillede også en stor rolle for folk. Børnene måtte hjælpe til for at skaffe fornødenheder. Spejderbevægelsen havde stor agtelse og samfundet havde brug for spejderne. Alle kan noget og kan bruges til noget! Spejderne lærte nyttige ting, der kunne tjene familien og samfundet. I krigsårene blev de en del af det "frivillige" beredskab. I 1939/40 indførtes beredskabsmærket. Når spejderne tog dette mærke, lærte de ting, der skulle gøre dem særligt værdifulde for samfundet i en alvorlig stund. Beredskabsmærket gav for de ældste spejdere adgang til Spejdernes Hjælpekorps. Spejdernes Hjælpekorps blev dannet efter henvendelse fra Socialministeren og skulle yde bistand ved f.eks. evakueringer. Spejderne gjorde tjeneste som vagter i beskyttelsesrum og som ordonnanser. De indsamlede frugt, hvide klude til forbindinger og brugt tøj. Desuden løste de mange opgaver sammen med luftværnsforeningen. Man kunne tro og stole på en spejder og turde overlade dem ansvaret. Sangen "Ja, vi er danske spejdere" stammer fra denne periode.