Vis at du kan tilkalde hjælp pr. telefon!

Møderne i denne tidsperiode kunne starte med at lederen råbte:
Opstilling!
Alle ret!
Gør honnør!
Stil op i en halvkreds foran mig!
Alle ret!
Rør!
Nu får I en instruktion i, hvordan man ringer efter hjælp!
Tag telefonen og ring til vagtcentralen.
Husk følgende regel!
Bevar roen!
Husk at fortælle:
Hvem der ringer,
hvad der er sket,
hvor det er sket, (Adresse)
hvor mange, der er kommet til skade.


Information til lederne
Nogle byer har et museum, med en gammel telefoncentral, hvor man kan prøve at tilkalde hjælp på det gamle telefonnummer til det brug - 000.
I dag skal man ringe 112, det er vigtigt at "indprinte" det i sig selv og i spejderne. Når man ringer op til 112 går der lige lidt tid, før man kommer igennem til vagtcentralen, for at undgå for mange falske alarmer. Det er en god øvelse at lege at man ringer og giver de rigtige oplysninger.